LÆR AT TEGNE ANDET END TÆNDSTIKMÆND







Det tager kun 4 timer at få mere kød på dine tændstikmænd



"Jamen jeg kan ikke tegne" er måske din første tanke. Det siger alle, men i langt de fleste tilfælde passer det ikke. Tegnemusklen er bare ikke blevet motioneret hos ret mange siden vi var børn, og derfor er den ude af træning.


Det kan du heldigvis gøre noget ved nu! På mit begynderkursus i grafisk facilitering, vil jeg lære dig... hov stop... grafisk hva-for-noget? Skulle vi ikke tegne?


Jo. Grafisk facilitering er en teknik/måde at tegne på, hvor du strukturerer informationer og gør det nemmere at forstå og fordøje for andre. Det handler ikke om at tegne pænt. Det handler om at omsætte information, skære ind til benet og formidle budskabet klart og præcist.


På mit begynderkursus i grafisk facilitering, vil jeg lære dig den grundlæggende teknik for, hvordan du bygger en illustration op, hvordan man tegner mennesker (du får opgraderet din tændstikkemand) og hvilke små tips og tricks der er, for at gøre dine noter, præsentationer mm. meget mere levende og inspirerende.







Prisen er 1.250,- ink. moms


Dit udbytte af kurset:

  1. Lær det grundlæggende i grafisk facilitering på KUN 4 timer
  2. Et startsæt med mine absolut favorit-tuscher,
    så du også kan bruge dine nye skills når du kommer hjem
  3. Forplejning med kaffe, te, kage, frugt og snacks

Hvornår er det:

7. september kl. 16-20, Strandvejen 9,1, 9000 Aalborg (hos Mama I Made It)